
FAQ - Ofte Stillede Spørgsmål
Hvem er ThisOkay.dk?
Bag ThisOkay står Anne, Thomas & Jesper, vi ønsker at gøre en forskel på den danske modescene, samt gøre op med den altoverskyggende mainstreamkultur som ofte præger gadebilledet i Danmark og store dele af verden.
Vores målsætning er at blive den førende webshop i Danmark til at introducere nyskabende og anderledes mærker, med særlig vægt på t-shirts. Vi vil sikre os, at vores kunder oplever at få en eksklusiv vare, som er begrænset til et minimalt antal, og hverken er at finde i andre webshops, såvel som, gængse fysiske butikker rundt om i landet.
Hvad mener I med 100 % limited t-shirts og andre eksklusive varer?
Dette siger vi da vi er eneforhandler af hovedparten af vores mærker i hele Danmark og i nogle tilfælde også Skandinavien. Derudover køber vi alle varer i et særligt begrænset antal af hver model. Når vi siger limited, så mener vi det. Dette sikrer at du får en unik vare, som lader dig skille ud fra mængden.
Hvor får i jeres varer fra?
Som udgangspunkt købes alle vores varer direkte fra producenten, med undtagelse af få, som forhandles via grossister med agentur på disse. Producenterne er primært lokaliseret i U.S.A., men igennem tiderne har vi ligeledes forhandlet mærker fra lande som Japan, Holland, England, Tyskland, Serbien og Danmark.
Jeg er i tvivl om hvilken størrelse jeg skal vælge inden jeg køber – hvad gør jeg?
Som udgangspunkt kan du gøre brug af de mål som er anført under hvert produkt, og derefter følge vores måleguide som du finder lige her.
Hvis du stadigvæk er i tvivl kan du kontakte os på info@ThisOkay.dk eller ringe på +45 89 93 91 12.
Har i en fysisk butik?
ThisOkay.dk er 100 % webbaseret, hvilket betyder at vi ikke har en fysisk butik eller lignende. Vores mål er dog løbende at deltage i, samt afholde events, hvor vores kunder har mulighed for at møde op og få en snak med os, samt se vores tøj, prøve det, og få det med hjem samme dag.
Hvad er jeres åbningstider?
We are always open for business – Vores onlineshop er altid åben, vores mail ligeså, og vores telefoner er åbne mellem 10.00 og 17.00 alle hver dage.
Kan jeg afhente mine varer på jeres lager?
På nuværende tidspunkt, er dette desværre ikke muligt. 9 ud af 10 af vores ordrer, afsendes dog under 24 timer efter bestilling, hvilket igen betyder, at du får dine varer inden for 1-2 dage.
Den vare jeg vil have er udsolgt – hvad gør jeg?
Her er der desværre ikke så meget at gøre. Hele vores koncept læner sig op af at vores varer er begrænset til et minimalt antal, og stort set ingen af vores leverandører er lagerførende med deres varer. Det betyder at ført-til-mølle-princippet er gældende.
Vil du være sikker på at være først til at sikre dig et eksemplar af en af vores t-shirts, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev lige her, som udsendes hver gang vi får nye varer. Derudover kan du blive vores fan på Facebook, samt følge os på Twitter, hvor der ligeledes offentliggøres nyheder, samt særlige tilbud.
Hvad betyder navnet ThisOkay?
ThisOkay er et statement og et udtryk for vores kærlighed til det tøj, vi forhandler. Navnet skal fungere som et kvalitetsstempel, som betyder at vi står 100 % indenfor vores mærkers koncept, visioner, designs, kvalitet og oprindelse.
Vores navn skal være et kvalitetsstempel. ThisOkay skal stå for unikt, eksklusivt og limited. Husk vores navn, når du vil shoppe unikt.
Hvorfor handle hos ThisOkay?
Først og fremmest, er du sikret en unik vare, hver gang du handler hos ThisOkay. Samtidig støtter du et mindre foretagende, som er skabt med det ønske om at kunne tilbyde et alternativ til mainstreamkulturen.
Alle mærker, som vi fører, er købt og testet af os selv, som privatpersoner. Med dette mener vi, at vi nærer en særlig kærlighed til vores mærker, og de alle, på et eller andet tidspunkt har fanget vores opmærksomhed, og gjort sig uundværlige i vores egne garderober. Vores mærker afspejler hvem vi er, og vores ønske er, at vi kan dele vores kærlighed til eksklusivt streetwear med vores kunder.
Jeg har et spørgsmål - hvordan kommer jeg i kontakt med jer?
Vi elsker spørgsmål! Du kan enten bruge vores kontaktformular lige her, sende os en mail på info@ThisOkay.dk, eller ringe til os på +45 89 93 92 12.
Hvad koster det at få sendt mine varer?
Vi bestræber os altid på at gøre det så billigt som muligt for vores kunder at bestille hos os. Du kan se vores aktuelle forsendelsespriser lige her.
Hvad sendes mine varer i?
Vi sender altid dine varer i forsvarligt lukket emballage. T-shirts forsendes altid i særlige, vandafvisende sikkerhedsposer, som sikrer at din nye t-shirt når frem lige så fresh, som da vi pakkede den. Solbriller og større varer, sendes som oftest i beskyttende kasser. Skulle der, i mod al forventning, ske noget med din vare under forsendelsen, tager vi gladeligt denne retur, og sender dig en ny, tilsvarende vare.
Vær opmærksom på at der kun garanteres for mistede forsendelser, hvis disse er bestilt som pakke, hvilket er forsikret fra Post Danmarks side.
Har jeg nogen returret?
Ja! Vi garanterer altid 14 dages returret. For at være helt præcis, betyder det, at vi skal have din vare i hænde senest 14 dage efter du har modtaget den. Vi forventer selvfølgelig at alt returneres i samme stand og mængde som du modtog dem.
Jeg vil gerne returnere min vare – hvad gør jeg?
Skulle det ske, at du ønsker at returnere din vare, sætter vi pris på hvis du kontakter os pr. Mail, og gør os opmærksom på at du har sendt din vare retur.
Varen sender du til vores adresse:
ThisOkay ApS
Trangstræde 3
8900 Randers C
Vi refunderer hele beløbet til din konto indenfor 14 dage. Forsendelsesomkostninger til returnering skal du dog selv afholde.
Hvad sker der, hvis min pakke ankommer, og jeg ikke er hjemme?
Skulle det ske at du, eller en anden, ikke er hjemme på din adresse, på det tidspunkt Post Danmark udbringer vores forsendelser, vil Post Danmark lægge en Afhentningsblanket, med nærmere detaljer om hvor og hvornår du kan afhente din pakke. Typisk vil dette være dagen efter, på det nærmeste posthus.
Der er en fejl eller mangel på min vare – hvad gør jeg?
Skulle der, i mod al forventning, være en fejl eller mangel ved din vare, er det ikke noget problem at returnere den. Giv os gerne en forvarsel pr. mail, og følg ellers vores instruktioner under punktet Jeg vil gerne returnere min vare – hvad gør jeg?.
Artikler om ThisOkay.dk
Læs om ThisOkay.dk online tøjbutik
Læs om ThisOkay.dk T-shirts med print
Læs om ThisOkay.dk T-shirts med tryk